Grækenland, 1984

Rejsefakta
Varighed:	27 dage
Pris:	n/a
Distance:	5.500 km
Lande:	Grækenland, Jugoslavien

Den tredije og sidste store interrail-tur. Den starter med en næsten 3 dage lang togtur hele vejen til Athen. Opringeligt skulle vi faktisk have været videre fra Athen med tog mod Istanbul og Ankara, men det droppede vi desværre. Hvilket nok faktisk var min skyld. Jeg var 11 år, og i Athen så vi en udstilling af Tyrkiets tortur-regime og offentligt henrettede mennesker i Ankara for kun 3 uger siden.

Da vi kører gennem Jugoslavien - det tog mere end 1 døgn bare at køre gennem dette land - oplevede vi, hvad vi egentligt betegnede som en togkapring. Da det var nat sov stort set alle, og vi var rimelig irriterede over konstant at blive vækket af kontrollører, der skulle se billetter. Ikke at de sagde det, men de åbnede jævntligt døren til kupeen. Næste morgen viste det sig, at hele toget var blevet rippet for de værdigenstande, tyvene kunne komme til, herunder min mors store spejlrefleks-kamera. Tyvene var klædt ud som konduktører.

Min storebror og jeg morede os over, at vi skulle gennem 18 overfyldte togvogne, for at komme op til spisevognen. Det tog mere end en time hver vej. Ellers var en af de store oplevelser på denne tur faktisk selve togrejsen, fordi det tog så lang tid - det var ekspressruten fra Hamburg til Athen, men ekspress var noget helt andet dengang.

På sådan en togtur bliver man nød til at leve med, at man ikke kommer i bad eller bliver vasket i 3 dage. Man sveder på grund af den ulidelige varme og det bliver kun værre af at toget er så tætpakket, at selv gangene er fyldt med mennesker. Til sidst består tilværelsen af tre ting: At kigge ud af vinduet på det landskab, der langsomt glider forbi, at sove og at skaffe drikkevand.

Efter Athen sejlede vi til Kreta. Og efter et ophold der tilbage til Athen igen. Senere tog vi et tog op til en lille by ved grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet. Dette var absolut det bedste på rejsen. Vi boede på et lille pensionat blandt rigtige grækere, der bød os velkommen overalt så snart de fandt ud af, at vi var danskere. Jørgen og mig spillede fodbold med de lokale grækere og blamerede os med, at vi lige havde banket dem til VM. Da vi tog fra byen igen, fulgte flere af de lokale grækere os til toget og stod og vinkede da vi kørte.

En anden ting jeg husker fra turen var, at vi på et tidspunkt ventede 27 timer på en lille banegård, og et andet sted i 19 timer. Det sted, hvor vi ventede i 19 timer, sprang der i øvrigt en bombe et par dage efter.