CMS Versioner
Det første CMS bestod reelt kun af en database og en administrationsside, hvor man kunne skrive nyheder på hjemmesiden. Dette CMS kom aldrig ud til nogen kunder, da det blev afløst meget hurtigt af næste version.
CMS version 2
Mit andet CMS stod færdigt i slutningen af 2001 og var rimelig simpelt, selv om det faktisk stadig er mere advanceret end nogle af de nuværende systemer på markedet. Systemet var en nybygning der ikke havde noget med det første CMS at gøre.
Systemet blev anvendt til et par enkelte hjemmesider, hvoraf den ene stadig fungerer og kører på systemet den dag i dag.
CMS version 3
Det tredije CMS var igen en nybygning helt fra bunden, og denne gang var det sket en hel del forbedringer i forhold til det tidligere CMS. Systemet stod færdigt i midten af 2002 og havde flere moduler, man kunne slå til og fra. Blandt disse var blandt andet en online butik. Derudover havde systemet et advanceret redigeringsværktøj, så man kunne skrive sider på samme måde som i Word.
Systemet nåede ikke ud til så mange hjemmesider, da det blev afløst året efter.
CMS version 4
Version 4 af CMS'et var en udbygning af version 3. Denne version havde en hel del moduler der kunne vælges til og fra, og det var primært denne funktion der gjorde, af version 4 blev født. Den stod klar til brug i begyndelsen af 2003.
Denne version er stadig i brug, men er så småt ved at blive afløst af en ny heftig udgave.
CMS version 5
Version 5 var en egentlig nybygning, men samtidig meget inspireret af version 4. Den blev påbegyndt i begyndelsen af 2005, men det kneb med tiden til at arbejde med det. Alligevel nåede der at komme en del på plads, og det nye i systemet var en stor mængde mere advancerede funktioner.
Desværre måtte CMS 5 lade livet, da det indeholdt en utidssvarende teknologi på grund af lang produktionstid.
CMS version 5.1
Den næste version var en ombygning af version 4 med et helt nyt administraions layout og mange nye og optimerede funktioner. Derudover blev en del mindre moduler pillet ud. Systemet har fået meget ros fra brugerne for dens meget brugervanlige interface og intuitive arbejdsgang, der er ensartet, uanset om man arbejder i et simpelt eller kompliceret modul.
Denne hjemmeside er bygget i denne version.
CMS version 6
Denne version er en hosted (delt) udgave af version 5.1 med et nyt interface i et lettere look og med optimeringer til flere skærmbilleder. Systemet skal udelukkende bruges som fælles administration til et shopsystem med indbygget CMS. Byggetiden for denne version forventes at være kort (150-200 timer), da det egentlige arbejde ligger i at det skal kunne administrere flere hundrede forskellige hjemmesider frem for kun en enkelt.
Systemet er stadig under udarbejdelse.
