Content Management System
Et CMS er i princippet et slags styresystem til en hjemmeside. Via et CMS kan man redigere indholdet og udseendet på hjemmesiden gennem en browser. Dette værktøj er et af de væsentligste produkter for et internetbureau og er således også grundstammen i mit eget firma.
Jeg begyndte at snuse til CMS i 2000 da jeg arbejdede som webdesigner for et firma i Silkeborg. Udviklingen i dette firma - og egentlig mange andre - var meget langsommelig og i grunden næsten håbløst bagefter. Af samme grund var det kun i fritiden, jeg beskæftigede mig med CMS.
Jeg har gennem årene fra jeg startede selvstændig virksomhed i 2001 udviklet mine egne systemer fra bunden. Systemerne har udviklet sig fra rent datastyrede systemer i starten til i dag systemer med højt fokus på fleksibilitet og brugervenlighed. Det er en bekostelig affære tidsmæssigt at proppe mere og mere advancerede funktioner ned i mere og mere enkle skærmbilleder. Men det er helt klart det, min interesse for udvikling ligger i.
