Grand Theft Auto IV
| GTA IV | |
| Udgivet: | 2008 |
| Levetid: | +100 timer |
| Timepris: | 3,50 kr |
| Bedømmelse: | ![]() |

Så er GTA IV udkommet til PC og efter jeg har fået en ny computer, kan jeg endelig spille det. Foreløbig ser spillet udemærket ud. Dog ikke helt så flot som jeg havde forventet, men jeg er stadig ikke så langt i spillet.
Spillet foregår i nutiden i New York, hvor man er ankommet som emigrant fra et østeuropæisk land. Sammen med en fætter kæmper man nu for at realisere den amerikanske drøm.
Nyheder i GTA IV
Nogle af de gode nyheder i spillet er ens mobiltelefon, hvorfra man styrer alt vedrørende missioner og kontakter. Det fungerer enormt godt. Ens venner og bekendte i spillet ringer fra tid til anden for at spørge om man kan hjælpe dem med et lille job, eller man kan selv ringe dem op hvis man mangler noget at lave.
Der er også lagt meget mere vægt på egentlig pleje af bekendtskaber. Det udarter sig i at man ofte skal lave aktiviteter med ens gode venner, eksempelvis bowling eller gå på bar.
En anden nyskabelse er, at nogle missioner kan have flere afslutninger, der hver især har indflydelse på resten af spillet. Det kan være en fyr man er sendt ud for at likvidere, hvor man har mulighed for at skåne hans liv eller likvidere ham. Hvad men end vælger, har det indflydelse på fremtidige missioner og bekendtskaber. Det gør at hver gang man starter på et nyt spil, er det potientielt anderledes end de andre gange man har spillet.
Historien er hurtigt overstået
En mindre stuffelse er, at historien i spillet hurtigt er overstået. Uden at have haft direkte travlt, har jeg gemmengået de omkring 94 missioner i historiedelen på 22 timer. Der er naturligvis meget mere, hvis man vil gennemføre spillet 100% samt samle de 1000 udfordringspoint, spillet som noget nyt byder på. Men det kunne tegne til, at man er færdig med dette spil noget før eksempelvis San Andreas.
I begyndelsen var multiplayer en meget attraktiv ting i spillet, men desværre er serverne efterhånden så overrendt af folk der snyder, at det er umuligt at gennemføre de fleste spil i multiplayer.
Generelt har GTV4 - trods sin flotte grafik - en væsentlig kortere levetid end San Andreas. Dette skyldes dels en manglende variation i spillet og at det for mange spillere crasher temmelig ofte. Jeg selv har efter godt 50 timer lagt det væk.
Kræver en heftig computer
Hvis man overvejer at købe spillet skal jeg advare om, at det kræver en nyere, kraftig computer. Minimum en Dual Core og et nyere grafikkort med mindst 512 MB ram.

