Grant Theft Auto V
Det næste spil i Grand Theft Auto serien - Grand Theft Auto V - har i skrivende stund endnu ikke fået en udgivelsesdato. Der er dog frigivet en officiel trailer til spillet, der kan ses på http://www.rockstargames.com/
Rockstar Games har været tilbageholdende med oplysninger, men har dog tilkendegivet, at GTA 5 bliver det største spil Rockstar Games endnu har lavet. Dermed forventes det at kortet, spilverdenen foregår i, bliver større end San Andreas, der indtil nu har haft den største verden, man kunne bevæge sig rundt i.
Og når vi snakker San Andreas, så kommer Grand Theft Auto V kommer til at foregå i Los Santos (Los Angeles) og det omkringliggende landskab. Los Santos var en af de 3 byer i San Andreas. Udover byem Los Santos, er der i traileren også vist landskaber med åbne vieder, bjerge og strande.
Yderligere har folkene bag spillet udtalt, at GTA-V er en genopfindelse af Grand Theft Auto universet. Hvad dette konkret betyder, vides endnu ikke.
Via traileren kan man dog drage nogle gode gæt. En fortæller i spillet er identificeret som en af de anonyme hovedpersoner fra tidligere spil, og det formodes (fra min side i hvert fald) at man i GTA-V kommer til at spille som dennes voksne børn - og dermed også, at man kommer til at spille som flere forskellige personer. Dette er dog som sagt mit eget gæt.
Fra traileren kan man yderligere se disse spændende ting:
- Tidsmæssigt foregår spillet i nutiden.
- Fly er tilbage sammen med helikoptere.
- I en sekvens ses en hund.
- Trænings centerne fra San Andreas ses også i traileren.
- En cabriolet ses på et tidspunkt åbne taget.
- Cykler er også tilbage.
Udover dette kan man spotte flere velkendte ting i traileren, eksempelvis den gode humor. Således kommer vi til at stifte bekendtskab med blandt andet kiosker, The Mile High Club, Vinewood, e-Cola, Muscle Sands træningscenter, Bugstars, Up-n-Atom, Tequi-la-la og flere skøre påfund.
