Gryet.dk

Madonna musiksamling

Jeg købte oprindeligt de første 3 album på kassettebånd da de udkom i midten af 80´erne. Resten er købt i 2006 online på blandt andet Bilka, efter de sænkede deres priser til 30,- per album i forbindelse med Madonnas koncert i Horsens.

Efter koncerten i Horsens havde Madonna hele 8 albums på Top 40 over mest solgte albums i Danmark den uge. Hun havde derudover 6 andre albums på Top 100.

I alt har jeg i skrivende stund 277 sange med Madonna, hvoraf nogle optræder flere steder, eksempelvis på opsamlingsalbum eller live-album. Indhold på DVD'er og musikvideoer er ikke talt med. Albums jeg mangler er bl.a. Evita samt nogle mere eller mindre uofficielle albums.

Brug menuen til højre til at bladre rundt i min Madonna musiksamling. Der er kun vist de albums jeg har, komplet med cover, bedømmelse, cover for singler og alle sangteksterne for de enkelte numre.

Musikvideoer

Min samling af musikvideoer er en special-fremstillet DVD-samling med i alt 63 musikvideoer i høj kvalitet, fordelt på 5 DVD'er. Oprindeligt kunne du her på siden se alle musikvideoerne streamet fra YouTube og stillet til rådighed af Warner, men de har valgt at trække videoerne tilbage fra YouTube.

Videoerne kan dog ses på Madonnas egen hjemmeside.

Specielle effekter i samlingen

Min Confessions On A Dance Floor er en speciel version der ikke kan købes i almindelige butikker, men kun gennem Madonnas officielle fanklub. Albummet indeholder to bonusnumre, der ikke findes på den normale CD.

Koncerter

Af koncerter eller tourneer har jeg Confessions Tour på DVD. Den indeholder den fulde 2 timers koncert uden censureringer af nogen art og er derfor noget forskellig fra den version, der er blevet vist i TV. Til denne DVD hører også en live-CD med 13 af numrene.

Seneste opdateringer

GTA VBattlefieldGrand Theft AutoTest Drive Unlimited 2Spil

Madonna

MusiksamlingDVD SamlingMangler til samlingenOm MadonnaMadonna i Horsens 2006Tourneer

Madonna Musiksamling

Oversigt over min Madonna-samling med komplet albumoversigt, sangtekster, videoer og singler.

Søg