Dag 7 - Highway

På Google Earth havde jeg udset en bygning, vi kunne sigte efter, når vi skulle hente vores udlejningsbil. Det gik også meget godt, selv om det startede med en del postyr, da der åbenbart ikke var udlejningsbiler nok. Vi fik dog leveret en, der var en klasse over det vi havde bestilt, men til samme pris, så det var jo i orden.

Bilen var en Sonata fra 2006 med alt i udstyr og behaligt med automatgear og fartpilot og - hvilket skulle vise sig at være en vigtig detalje - kompas i bakspejlet. Den havde kun kørt knap 3.500 miles da vi fik den.

Vi skulle bare lige ned af gaden, til venstre ad 9. Avenue og så lige ned til Lincoln tunnellen. Så var vi i Newark, og derfra var det ren motorvej til Niagara Falls, omkring 700 kilometer. Det gik sådan set fint nok i starten, til trods for de enorme motorvejsfletninger. Bilen kørte fremragende og trafikken var behagelig, selv om vi på et tidspunkt passerede to biler, der begge lå på hovedet midt på motorvejen.

Cowboys & Trucks

Undervejs erkendte vi, at det vile have været en anelse bedre med et kort. Vi satsede dog, men et eller andet sted, sandsynligvis i Suracuse, staten New York, røg vi ind i et ekstremt tordenvejr, hvor det regnede så meget, at vi knap kunne se ud af forruden. Dette gjorde, at vi røg ud på en forkert fletning.

Da vi kørte forkert, lavede vi nogle uheldige manøvrer for at komme tilbage på den rigtige mortorvej. Disse manøvrer var så uheldige, at vi efter noget tid befandt os i en meget lille by i et meget flot skovdækket bjergområde. Husene var ærke-amerikanske, af trå med store verandaer, og ved stort set alle samme holdt trucks og pickup'er parkeret.     

Vi fandt en bar og spurgte om vej. De var rimelig målløse over, at vi skulle til Niagara Falls og forklarede, at vi var kørt enormt meget forkert. Vi fik dog forklaret en omtrentlig rute, og efter et par timer i de mest utroligt idylliske landskaber, kom vi endelig tilbage på Route 90 mod Niagara Falls.

Niagara Falls

Vi nåede Niagara Falls før det blev mørkt, og fandt rimelig nemt vores hotel. Via Google Earth havde vi spottet, at vi bare skulle følge motorvejen mod syd på den canadiske side og dreje fra i sløjfe to. Hotellet, Hotel Peninsula Inn, var ganske god standard med rimelig store værelser med to dobbeltsenge. Det var høj kvalitet sammenligned med standarden i New York. Og der var gratis parkering lige foran hotellet modsat New York, hvor man hurtigt skal slippe $35 per døgn for at parkere op til et par kilometer fra hotellet. Noget, vi i øvrigt ikke benyttede os af.

Efter at have fået en forfriskende skylle, besluttede vi at trille ned i byen for at kigge på vandfaldet. Der var omkring 4 kilometer fra hotellet ned til vandfaldene, men det viste sig at være en tur, der tog lang tid. Vi tog den mest oplagte rute, der viste sig at gå gennem den del af Niagaral Falls, der mest bestod af casinoer, barer og diskoteker. Og der var tonsvis af biler og mennesker overalt.

En times tid senere kom vi ud på den gade, der går langs med vandfaldene, og sammen med de andre biler gik det i sneglefart, da alle skulle kigge. Der var godt nok parkering i nærheden, men det var til $10 i timen. Vi kunne ikke se så meget, men alligevel var det imponerende. Det vi mest kunne se var sådan set en flod, der bare forsvandt lige pludselig. Man kørte stort set 10 meter fra vandfaldet. Dertil var det hele badet i nogle enorme projektører i forskellige farver, hvilket gav det hele et lidt poppet udseende.

Men efter den tur glædede vi os helt vildt til næste dag at kunne bruge hele dagen på vandfaldene.