Dag 8 - Niagara Falls

Niagara Falls var afsindigt imponerende. Personligt havde jeg nok forventet et lidt mere lamindeligt vandfald, men dette var ganske enkelt storslående. En gigansisk flod der bare forvinder ned i en kæmpe afgrund, og fortsætter i en lavereliggende flod.

Vi fandt et sted at parkere lidt uden for det hele, hvor parkeringen inkluderede bus til og fra vandfaldet. Det kostede omkring $15,- for 4 timer, hvilket er meget billigt i Niagara Falls. Skal man tættere på, ryger prisen hurtigt op på $10,- per time.

Noget der - udover de imponerende vandfald - kunne beskrive Niagara Falls som attraktion er dels at alting koster kassen og at hver anden turist er inder. Ja, inder, ikke indianer.

Maid Of The Mist

Vi besluttede som noget af det første at tage en sejltur med Maid Of The Mist, der er en lille færge, der sejler tæt forbi American Falls og Horseshoe Falls. Der er enormt trængsel for at komme med på færgen, men ved et utroligt held kom vi til at stå allerforrest til den næste færge, og havde således mulighed for at erobre en af de bedste pladser på færgens øverste åbne dæk.

Man får udleveret nogle regnslag man kan tage på, da man kommer helt tæt på vandfaldene. Det morede vi os lidt over. Færgeturen var utrolig flot. Vi turde ikke tage billeder helt henne ved Horseshoe Falls, da man står i en massiv dis af vand.

Sejlturen kostede £14 per person og er absolut prisen værd.

American Falls

American Falls og Breidal Veil Falls er et rimeligt lige vandfald, der ender i en stor hob af enorme klippeblokke. Vandfaldet er flot, men slet ikke så flot som Horseshoe Falls. American Falls ændrer sig kun meget lidt med tiden. De fleste ændringer sker når man sprænger løse klippeblokke væk for at undgå, at de skal falde ned over færgerne.

Horseshoe Falls

Horseshoe Falls (også kalder Canadian Falls) er det største vandfald. Indtil midten af 1950'erne flyttede dette vandfald sig bagud med omkring 1 meter om året. Fra midten af 1950 er man begyndt at bygge små dæmninger i floden for at bremse vandets far, og dermed undgå så meget erotion. Vandfaldet fik sin omtrentlige nuværende form i 1721.

Vandfaldet er 52 meters højdt og 675 meter bredt. Dybden hvor vandfaldet rammer den lavereliggende flot er omkring 56 meter dybt, og derved dybere end valdfaldet er højt. Der er en nærmest daglig regnbue i dette vandfald, der oftest er halvt skjult af vanddis. Der er dog en formidabel udsigt til vandfaldet fra både den canadiske og den amerikanske side, hvor man næsten kan bukke sig ned og røre vandet, der hvor det ryger ud over kanten.

I tønden ud over vandfaldet

Det er netop Horseshoe Falls, man i tegneserier så ofte læser om, at folk tager en tur i en tønde. Det er dog lidt mere kompliceret end som så. Der er i alt 15 mennesker der med vilje har ladet sig falde ned af vandfaldet som led i en happening. Derudover har flere begået selvmord ved at svømme ud i vandfaldet. En dreng overlevede tillige ved et uheld at blive skyllet ud over vandfaldet..

• Den første der gjorde det og overlevede, var Annie Tayler i 1901.
• I 1911 overlevede en anden i en speciallavet ståltønde, men brækkede begge knæskaller og kæben.
• I 1920 forsøgte en englænder i en trætønde. Man fandt kun hans arm i tønden.
• I 1928 overledede en amerikaner i en kæmpe gummi-kugle.
• I 1930 døde endnu en vovehals, efter hans tønde blev kilede sig fast under vandet, og først kom fri af sig selv efter 14 timer.
• I 1985 proppede en bartender en tønde ind i en masse bildæk, og overlevede faldet på den måde.
• I 1995 kører en vovehals ud over vandfaldet på jetski. Han havde en faldskærm på, men den åbnede sig ikke og han overlevede ikke faldet.
• I 2003 overlever en ved simpelthen bare at svømme ud over kanten med sig tøj i en bylt på ryggen. Han overlever men får en bøde på $2.300 og indrejseforbud i Canada for livstid.

Journey Behind The Falls

Efter at have taget en lang gåtur på både den canadiske og den amerikanske side sluttede vi af med en tur ned i nogle udbuggede gange under Horseshoe Falls. Vi blev dog noget skuffede over denne seværdighed sammenholdt med prisen for at oplevede det. Seværdigheden bestod af en platform for foden af vandfaldet og to gange på omkring 20 meter ind under vandfaldet, hvor der var to steder man kunne kigge ud, men ikke se andet end bagsiden af vandfaldet. Det var dog en oplevelse at mærke hvor meget hele klippen rystede.

Prisen var $10 per person. Spar hellede de penge og gå i stedet over på den amerikanske side, hvor man for samme beløb kan komme på en stivandring ned langt American Falls, hvor man også er garanteret at blive meget våd undervejs.

Amerikanertræf

Mens vi kørte rundt for at finde noget at spise, kom vi tilfældigvis forbi en stor parkeringsplads, der var fyldt med gamle amerikanerbiler. Jeg var selvfølgelig straks nød til at komme ud for at kigge.

Vi kom i snak med en venlig canadier, der havde en rød cabriolet Chevelle, som vi fik lov til at sidde i, mens vi tog billeder, og hele familien sad bagved med deres picnic og morede sig over disse tourister. Vi fik også en lille snak om bilpriser for sådanne modeller. Han gættede på hans bil stod til omkring $15.000,- i handelspris, hvilket faktisk ikke er vildt langt fra hvad man formoder, den vil koste i Danmark.

Efter en halv times kiggen på biler fandt vi et sted hvor vi kunne købe nok verdens elendigste pizzaer med helt sikkert verdens elendigste pommes frittes.

Festfyrværkeri

Efter lige at have hvilet lidt ud på hotellet, kørte vi om aftenen ned til vandfaldene for at se det annoncerede fyrværkeri. Det var flot at gense vandfaldene med lys på, men selve fyrværkeriet var vi ikke imponerede af, hvilket til dels skyldes, at vi bor i en by, hvor der hvert år er festfyrværkeri og hver 4. år danmarksmesterskaberne i fyrværkeri. Men det var da flot.